VIDEOER FRA J.DK
Kalender
NYT FRA HANNE DAHL

Bestil her nyhedsbrevet om mit fokus i EU-Parlamentet.

HANNES BLOG

Abonnér her på tanker om stort og småt fra min hverdag i EU.

Blog med Hanne Dahl
EU knækker nødderne

EU knækker nødderne

Den danske regering led et syngende nederlag i Vaxholm-sagen. Man troede at arbejdsmarkedet blev styret af os selv. Det gør det ikke længere, efter Vaxholm-dommen.

»Nødderne knækker vi stadig selv.« Med disse ord opfordrede LO og Dansk Arbejdsgiverforening i avisannoncer i 1972 til at støtte dansk medlemskab af EF. »Hvert medlemsland kan fortsat bevare og udvikle sit eget arbejdsmarkedssystem, og arbejdsmarkedets parter kan føre overenskomstforhandlinger på den måde, de finder bedst,« lød det som svar på spørgsmålet, om EF-reglerne ville underminere det danske aftalebaserede kollektive overenskomstsystem. Efter 35 år er det spørgsmål besvaret klarere end nogensinde i EF-domstolens afgørelse i Vaxholm-sagen.

Danmark hørte til de lande der valgte at komme med indlæg til støtte for de svenske fagforeninger i behandlingen af Vaxholm-sagen ved EF-domstolen. Men den danske regerings tre hovedargumenter blev blankt afvist.

EU har nøddeknækkeren

Det første hovedargument var parallelt med den gamle nøddeknækker: EU har ikke kompetence til at blande sig i konfliktret og i overenskomster, mente regeringen. Traktatens artikel 137, stk. 5 (EF) ser da også ud til at give den danske regering medhold. Her fremgår det at EU ikke kan lovgive om »lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout«.

Men Domstolens svar på dét punkt er kort og affejende:
»I denne henseende er det tilstrækkeligt at bemærke at på de områder, der ikke hører under Fællesskabets kompetence, tilkommer det i princippet fortsat medlemsstaterne at fastsætte betingelserne for de pågældende rettigheder og udøvelsen heraf, men disse stater skal imidlertid overholde fællesskabsretten ved udøvelsen af denne kompetence.«
Det betyder at selvom EU ikke kan lovgive direkte om overenskomster og konfliktret, så udstikker EU-lovgivningen nogle rammer for, hvordan medlemslandenes lovgivning skal se ud. 

Grundlæggende rettighed er relativ

Den danske regerings andet hovedargument var at konfliktretten er garanteret som grundlæggende rettighed. Under proceduren ved Domstolen i januar 2007 sagde kontorchef Jonas Bering Liisberg at »fællesskabsretten..beskytter retten til kollektive forhandlinger og kampskridt. Det bekræftes tydeligst med artikel 28 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder fra 2000«.

Men i dommen påpeges det at samme artikel i charteret også understreger at konfliktret skal være »i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen«. Som med kompetencespørgsmålet, må rettigheder på arbejdsmarkedet nemlig ikke komme for meget på tværs af »friheden til at levere tjenesteydelser«. Selvom en blokade kan begrundes med at den skal beskytte arbejdstagere, så mener Domstolen ikke det gælder i Vaxholm-sagen.

Underkendelse af overenskomster

Årsagen til at blokaden i Vaxholm gik ud over hvad EU-lovgivningen kan tillade, skal findes i Domstolens fortolkning af det EU-direktiv der står centralt i sagen; udstationeringsdirektivet fra 1996. I Danmark har direktivet alle dage været opfattet som et beskyttelsesdirektiv, der udstikker minimumskrav for løn- og arbejdsforhold, der skal sikre mod social dumping ved at tillade medlemslandene at kræve de samme løn- og arbejdsforhold for udenlandske arbejdere som tilsvarende danske. Afgørelsen hævder det omvendte; at direktivet forbyder medlemslandene at kræve mere end mindstekravene. Dette kommer ikke bare bag på alle i Danmark, men er en helt ny fortolkning af direktivet.
En anden nyfortolkning af direktivet har særlig relevans for Danmark og Sverige.
Da direktivet blev indskrevet i dansk lov i oktober 1999, var det opfattelsen at direktivet anerkendte kollektive overenskomster som en gyldig måde at sikre udenlandske arbejdere ordentlige løn- og arbejdsforhold. Dommerne mener ikke kollektive aftaler uden videre er egnede til at gennemføre direktivet, og dommen kender konflikter for at opnå mere end mindsteløn for klart ulovlige.

Med Vaxholm-dommen er både politikerne og arbejdsmarkedets parter derfor gået i tænkeboksen. Spørgsmålet er om den danske arbejdsmarkedsmodel kan undgå store forandringer efter det syngende nederlag ved Domstolen.

Artiklen er en forkortet og redigeret udgave af en artikel i NOTAT, februar 2008.

Kommentar til indlæget:

arialfett, RgHYNLfljM skriver:

arialfett skriver:

rent a car rent a car http://www.hellzyea.com/car-rental  >:DDD

Kommentar skrevet 12/23 2009


Cyndrus, tZaIqLjFFhsNPPOMiSU skriver:

Cyndrus skriver:

ambien ambien http://www.sweetdreamsadvice.com/  %PPP

Kommentar skrevet 01/11 2010


Skriv din kommentar

Skriv kommentar

Skriv kommentar

Navn:
E-mail:
By:
Hjemmeside:

Skriv din kommentar:

Husk mine personlige oplysninger

Send mig en mail når andre skrive en kommentar

For at få profilbillede på din kommentar skal du oprette en bruger på gravatar.com og skrive din email.