VIDEOER FRA J.DK
Kalender
NYT FRA HANNE DAHL

Bestil her nyhedsbrevet om mit fokus i EU-Parlamentet.

HANNES BLOG

Abonnér her på tanker om stort og småt fra min hverdag i EU.

Blog med Hanne Dahl
Mere madsminke med EU

Mere madsminke med EU

Danmark blev i 2003 dømt af EU-domstolen i den såkaldte madsminke-sag.
Den 20. marts 2003 blev Danmark dømt af EU-domstolen i den såkaldte madsminke-sag.
Dommen tillod Danmark at opretholde nogle strengere regler for indhold af nitrit og nitrat i fødevarer. Til gengæld blev grænsen for, hvor meget sulfit, industrien må komme i fødevarer, sænket.
Nitrit, nitrat og sulfitter bruges som konserveringsmidler til at forlænge holdbarheden i for eksempel spegepølse og leverpostej. Stofferne kan omdannes til kræftfremkaldende nitrosaminer.

Unionens tilhængere valgte at glæde sig over den gode halvdel af dommen, der gav Danmark lov til at bevare sine grænseværdier for nitrat og nitrit. EU-domstolen støttede her sin dom på det faktum at EU’s egen videnskabelige komité for området havde anbefalet at EU fik strengere regler.
Anderledes for sulfitter. Her er anbefalede EU’s egne eksperter ikke de danske strengere regler, men støttede sig til EU-kommissionens påstande om at hvis blot der er tilstrækkelig advarselsmærkning, så er forbrugerne tilgodeset. Danmark måtte lave loven om, og tillade sulfitter i 61 varekategorier, hvor det før var 16 varekategorier.
JuniBevægelsen konstaterede derfor at madsminke-dommen ikke var en sejr for miljøgarantien, som netop skulle garantere de enkelte lande ret til strengere regler. Faktisk viste madsminke-dommen at den højt besungne miljøgaranti – retten til at have skrappere regler – er helt værdiløs. Den gælder kun hvis EU er enig.
Efter madsminke-dommen erklærede de store danske dagligvarekæder, COOP og Dansk Supermarked, at de ikke vil benytte de slappere EU-regler til at tilsætte mere sulfit i maden. Fra at have en lov med et lavt loft over mængden af sulfit i maden, må vi nu affinde os med at stole på en frivillig hensigtserklæring fra fødevareindustrien.

Nitrit i den økologiske spegepølse

En gruppe embedsmænd i Bruxelles tillod i marts 2006 nitrit i dansk økologisk kød
Nitrit og nitrat har hidtil været forbudt efter de danske regler for økologiske fødevarer. De to tilsætningsstoffer bruges i fødevareindustrien til at hæmme bakterievækst og undgå pølseforgiftning samt til at forlænge holdbarheden og give rød farve til f.eks. pølser.
Men samtidig er nitrat/nitrit med til at danne nitrosaminer der kan forårsage kræft i lever, nyrer, spiserør, mave og tarm.
I Danmark har det hidtil ikke været tilladt at tilsætte nitrit eller nitrat til økologisk kød. Men det danske forbud skal fjernes. Det bestemte en gruppe embedsmænd i EU’s ”stående komité for økologi“ den 23. marts 2006. Kun repræsentanterne fra Danmark og Belgien stemte imod.
Med de kommende regler kan de danske fødevaremyndigheder ikke længere garantere for at nye produkter med det røde, danske øko-mærke på danske hylder er fri for nitrit og nitrat. De kan for eksempel heller ikke afvise en pølse fra et andet EU-land, fordi den indeholder nitrit.

Stopper reklame for fed mad

I England er det blevet forbudt at reklamere for slik og sodavand og lignende i TV i dagtimerne og helt til kl. 21. Det er det britiske medietilsyn som har besluttet det, mens TV-branchen har gjort alt hvad den kan for at forhindre de nye regler.
Også i England er der store problemer med fedme, og ifølge WHO vil engelske mænds gennemsnitlige levealder være faldet med hele fem år i år 2050, hvis der ikke gøres noget. I Danmark vil familie- og forbrugerminister Lars Barfoed ikke være med til at lovgive for at fjerne reklamerne, men mener at det skal være frivilligt.

Jamie Oliver
til kamp mod fed skolemad

Den engelske tv-kok Jamie Oliver har kæmpet for at gøre maden mere sund i de britiske skoler.
I skolekantinerne i England har det været ganske almindeligt at få fedtrige pommes frites til frokost. Efter en længere TV-serie og en national kampagne er det lykkedes at at få serveret sundere måltider i skolekantinerne.

Råddent kød, salmonella og campylobacter

Foråret 2006 vil sikker blive husket for de løbende fødevareskandaler om salg af rådnende kød, manglende kontrol, og fri bevægelighed for salmonella og campylobakter-bakterier.
Tyve danskere dør hvert år af salmonella-forgiftning og op imod et par tusinde bliver hvert år syge af bakterien. I Danmark har vi brugt et milliardbeløb på at få salmonellaen udryddet, og det er næsten lykkedes i både dansk kyllingekød og dansk svinekød.
Men udenlandsk kød gør op til 30.000 syge om året. Sådan skrev dagbladet Politiken i foråret 2006. Ikke alene er udenlandsk kød mange gange farligere end dansk kød. Der er også stor forskel på, hvordan myndighederne tjekker kødet. Skønt der næsten ikke er salmonella i dansk kød, bliver hver eneste ladning undersøgt. Derimod undersøges det udenlandske kød kun i stærkt begrænset omfang. Og når der findes kød med salmonella eller campylobacter-bakterier, sørger man ikke for at forhindre at det udenlandske firma fortsætter med at sende kød til Danmark.
Altsammen af frygt for at EU-kommissionen vil betragte en skærpet kurs overfor udenlandsk kød som en teknisk handelshindring.
Inden for de sidste fem år er det lykkedes at bringe procenten af campy­lobacter ned fra 60 til 20 procent i kølet kyllingekød. Antallet af infektioner med campylobacter er blot ikke gået ret meget ned – fordi der i samme periode har været en stor indførsel af kyllingekød fra andre EU-lande. Og i dette indførte kød er der ikke blot flere kyllinger med campylobacter – over 60 procent. Mængden af bakterier i de enkelte kyllinger er også langt større.

Kilde: Ugebladet Ingeniøren, juni 2006

Kommentar til indlæget:

gangangaguinga, ijhyIsMSFZzg skriver:

gangangaguinga skriver:

levitra levitra http://www.levitraguidance.com/  kzl

Kommentar skrevet 01/03 2010


Skriv din kommentar

Skriv kommentar

Skriv kommentar

Navn:
E-mail:
By:
Hjemmeside:

Skriv din kommentar:

Husk mine personlige oplysninger

Send mig en mail når andre skrive en kommentar

For at få profilbillede på din kommentar skal du oprette en bruger på gravatar.com og skrive din email.