VIDEOER FRA J.DK
Kalender
NYT FRA HANNE DAHL

Bestil her nyhedsbrevet om mit fokus i EU-Parlamentet.

HANNES BLOG

Abonnér her på tanker om stort og småt fra min hverdag i EU.

Blog med Hanne Dahl
FAQ

Generelt om EU


Hvad mener I om Lissabon-traktaten? Skal den indføres?

Nej, det mener vi absolut ikke. Både af principielle og indholdsmæssige grunde er vi imod. For det første er Lissabon-traktaten allerede blevet forkastet af irerne, hvilket burde have medført traktatens øjeblikkelige frafald, da det kræver enstemmighed at indføre nye traktater (for slet ikke at tale om, at Lissabon-trakten er nærmest identisk med forfatningstraktaten, som blev forkastet af både Holland og Frankrig). Nu prøver man i stedet at presse irerne til at lave endnu en afstemning, selvom de allerede har afvist traktaten én gang. Rent indholdsmæssigt er der flere problemer: bl.a. mister medlemslandene deres faste kommissær ligesom der bliver flyttet mere magt fra de nationale parlamenter til EU end der bliver givet til EU-parlamentet.


Til oversigten

Ser I nogen fordele ved EU?

Vi ser det som en fordel at man samarbejder om grænseoverskridende emner som f.eks. handel og miljø - selv om vi ofte synes at måden det sker på, er forkert.


Til oversigten

Skal vi så melde os ud af EU?

Nej, det mener vi ikke er løsningen. Vi skal til gengæld være konstruktive og kritiske og på den måde kæmpe for at ændre EU til noget, vi kan stå inde for. JuniBevægelsen er garant for sådan en konstruktiv og kritisk tilgang til EU, hvilket vores daglige arbejde i EU-parlamentet også bærer præg af.


Til oversigten

Hvad er jeres generelle holdning til EU?

Generelt er vores holdning, at samarbejde i Europa og globalt er rigtig godt. EU er imidlertid på mange måder udemokratisk, dårligt fungerende og blander sig i alt for meget, som de enkelte medlemslande lige så godt selv kan ordne.


Til oversigten

Generelt om JuniBevægelsen


Hvorfor er I blevet valgt ind i parlamentet?

Vi får nok mange stemmer, fordi man på en måde får to stemmer for et kryds. Man får nemlig BÅDE det kritiske OG det konstruktive.


Til oversigten

Hvad består jeres daglige arbejde i?

Vi arbejder kritisk OG konstruktivt i JuniBevægelsen. Dvs. vi arbejder for at styrke EU-modstanden både i Danmark og i Europa. Men vi arbejder også i det daglige for bedre forhold i EU, ud fra vores omfattende EU-arbejdsprogram (som I kan finde på vores hjemmeside). Vi stiller forslag og søger at fremme dem i EU-parlamentet, hvor vi er valgt ind.


Til oversigten

Hvad er jeres formål?

At få et slankere og mere demokratisk samarbejde i Europa, hvor alle kan være med, selvom de ønsker forskellige grader af integration.


Til oversigten

Hvornår blev I stiftet?

Den 23. august 1992, da det gik op for mange af os, som havde kæmpet for et Nej til Unionen, at politikerne nu var i færd med at forsøge at få en folkeafstemning lavet om, fordi de ikke ville acceptere resultatet.


Til oversigten

Hvilke partier støtter jer?

JuniBevægelsen er ikke støttet af partier, men af enkeltpersoner. JuniBevægelsen arbejder uafhængigt af partipolitiske interesser og organisationer.


Til oversigten

Hvad er JuniBevægelsen

JuniBevægelsen er en bevægelse, der siden 1994 har stillet op til EU-parlamentet. Vi er altså ikke et parti og vores arbejde støttes af mennesker fra begge sider af det politiske spektrum.


Til oversigten

EU’s opbygning


Hvorfor er der så mange ansatte i EU-parlamentet når det har så lidt indflydelse?

‘Så lidt egentlig indflydelse’, skriver I. Det kommer an på i forhold til hvad? I forhold til Folketinget har EU-parlamentet i dag mere indflydelse på de love, som kommer til at gælde for jer. I forhold til embedsmænd og ministre har EU-parlamentet ringe indflydelse. Sådan er det, selv om JuniBevægelsen faktisk er imod den udvikling, hvor mere og mere magt flyttes væk fra de nationale parlamenter og centraliseres i Bruxelles. EU-parlamentet har langt flere ansatte pr. folkevalgt, end for eksempel Folketinget har. Der er en rimelig hovedgrund til det, og en urimelig hovedgrund til det. Det rimelige er at der skal tolkes til mange sprog. Det urimelige er at parlamentet bruger mange penge på ekstravagante lønninger og rejseri, fordi det er placeret i både Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg.


Til oversigten

Ville I gøre parlamentet til det lovgivende og ministerrådet det rådgivende?

Nej. Det er idéen om føderalisme - altså hvis bare EU på papiret bliver opbygget som en forbundsstat, så bliver EU demokratisk. Den tror vi ikke på. Folkestyre kræver et folk, ellers bliver det bare styre uden folk. Vi har ikke et europæisk folk, fælles sprog eller en demokratisk kontrollerende 4.statsmagt i form af en fri og kritisk fælles presse. Det meste af magten skal i stedet decentraliseres til de nationale parlamenter.


Til oversigten

I hvilke sammenhænge mener I at EU-parlamentet har en direkte indflydelse på beslutningstagningsprocessen?

EU-parlamentet har mest indflydelse i den procedure som hedder ‘samstemmende udtalelse’. Det er f.eks. optagelse af nye lande, som kun kan komme ind i EU, hvis EU-parlamentet godkender det. Ellers har EU-parlamentet indflydelse på de spørgsmål som er omfattet af den såkaldte ‘fælles beslutningsprocedure’. Det betyder reelt at EU-parlamentet har en vetoret. Hvis ikke et flertal i EU-parlamentet er enige i et lovforslag, kan det ikke blive til noget. Det lyder demokratisk, men er ikke særlig demokratisk. I praksis betyder det nemlig at EU-parlamentets flertal oftest findes i studehandler bag lukkede døre mellem de største partigrupperinger.


Til oversigten

Hvad synes I om EU’s opbygning, og ville I, hvis I havde muligheden, ændre på systemet således at en præsident bliver den styrende?

JuniBevægelsen mener at EU er forkert og udemokratisk opbygget. Især fordi alle beslutninger som er ført over til EU fra de enkelte lande, ikke længere kan ændres af vælgerne. Og det er jo netop meningen med demokrati - at det er folk som styrer - og ikke embedsmænd, ministre og lobbyister. En EU-præsident vil ikke hjælpe på det manglende demokrati - men forstærke fåmands-vældet (oligarkiet). De styrende skal være de nationale parlamenter, som vælgerne har mulighed for at udskifte på en valgdag.


Til oversigten

Hvordan mener I det er muligt at gøre EU mere demokratisk?

Vi forlanger at borgerne har indflydelse på beslutningerne i Europa.
Det er igennem de nationale parlamenter borgerne skal afgøre, hvor magten skal udøves: På det lokale, det nationale, det europæiske eller det globale niveau.
Initiativer til fælles-lovgivning skal alene udgå og styres fra de nationale parlamenter. Det europæiske samarbejde skal være mangfoldigt og fleksibelt, så et land frit kan vælge om det vil sige ja eller nej til at deltage i foreslåede samarbejdsformer.


Til oversigten

Mener I at der er demokratisk underskud i EU? - og hvorfor?

JuniBevægelsen mener, at EU er udemokratisk opbygget. Bl.a. er det problematisk, at Kommissionen, der består af ikke valgte embedsmænd, har initiativretten; dvs. retten til at fremstille forslag. De kan altså ikke stilles til ansvar for de beslutninger, de tager. Derudover er det et helt grundlæggende problem, at EU ikke har en europæisk offentlighed. Det er svært at have et demokrati uden at have et interesseret folk. Dette bliver også afspejlet i stemmeproducenterne til EU-parlamentsvalget, der er katastrofalt lave.


Til oversigten

Lobbyisme


Hvad bør man gøre for at reducere de negative ting ved lobbyisme?

Først og fremmest bør der være mere åbenhed om, hvem lobbyisterne reelt er og hvem de repræsenterer. EU’s krav til lobbyisterne er milevidt efter eksempelvis USA’s og gør det let for lobbyisterne at operere i det skjulte. På nuværende tidspunkt eksisterer der kun et frivilligt lobbyregister, som slet ikke har haft den succes Kommissionen havde håbet på. Et obligatorisk register, som det bl.a. er kendt fra USA, ville være et godt skridt på vejen mod mere åbenhed. Og jo mere åbenhed, jo mindre bliver risikoen for misbrug.


Til oversigten

Modtager I ofte selv henvendelser fra lobbyister?

Ja, det gør vi. Og som nævnt ovenfor er det ikke nødvendigvis kun dårligt. Det er ofte konstruktivt for os at høre de relevante interessenters udlægning af en sag. Men det handler samtidig om kun at tage lobbyisternes henvendelser for det, de er: nemlig partsindlæg. Vi sørger altid for at tage hensyn til alternative opfattelser, så vores politik bliver så nuanceret som muligt.


Til oversigten

Hvad er problemet med lobbyisme?

Lobbyisme kan ikke defineres som noget udelukkende negativt eller positivt. Selvfølgelig skal de relevante interessenter høres, når der skal tages beslutninger med virkninger for netop deres fagområde. Ikke desto mindre er der nogle potentielt alvorlige konsekvenser ved lobbyisme. Især når lobbyaktiviteterne foregår uformelt og i det skjulte. Den store majoritet af lobbyister i EU repræsenterer firma- og industriinteresser. Virksomhedernes ressourceoverlegenhed betyder, at de har større mulighed for at udøve pression på alle relevante aktører – lige fra kommissærer, over parlamentsmedlemmer til embedsmænd.
Inddragelsen af lobbyister er også blevet sat i system i bl.a. de ekspertgrupper, der arbejder under Kommissionen. Her er problemet imidlertid, at flere af grupperne er domineret af erhvervsinteresser. Det vil sige, at hvor ekspertgrupperne teoretisk set skulle give Kommissionen afbalancerede råd og forslag, vil de i praksis ofte rådgive Kommissionen på en sådan måde, at det kun er de dominerende lobbyisters holdninger, der kommer til udtryk. Det er selvsagt problematisk, når det lige pludselig er industrien selv, der skal komme med forslag til udviklingen på det område, hvor de sælger og producerer deres varer. Læs mere om problemet med Kommissionens ekspertgrupper i åbenhedsorganisationen ALTER-EU’s store rapport: http://www.alter-eu.org/en/publications/secrecy-and-corporate-dominance-study.


Til oversigten

Hvad betyder lobbyisme?

Lobbyisme bliver ofte brugt som betegnelse for det arbejde, som repræsentanter for forskellige interessegrupper udøver i politiske sammenhænge i forsøget på at opnå indflydelse på beslutningerne. Siim Kallas fra Kommissionen har tidligere anslået, at der er cirka 15.000 lobbyister, der udøver virksomhed ved EU’s institutioner


Til oversigten

Forbeholdene


Hvad er jeres opfattelse af konsekvenserne af et fortsat ‘nej’ eller et ‘ja’ til de fire danske forbehold?

JuniBevægelsen går ind for at fastholde alle fire undtagelser - altså både over for fælles forsvarspolitik, rets- og indenrigspolitik, unionsborgerskab og euroen. For det første begrunder vi det INDHOLDSMÆSSIGT i forhold til hvert enkelte af disse områder. For det andet - PRINCIPIELT: De fire undtagelser blev indført som en betingelse for at Danmark kom ind i Maastricht-traktatens Union. Hvis de ikke længere skal gælde, må det jo være Nej’et fra 2. juni 1992, der gælder. Ellers er det dokumenteret (igen) at man bare har sendt det samme til omafstemning, fordi folk stemte ‘forkert’. Vi kan ikke acceptere et politisk system, hvor man kun vil høre folks stemmeafgivning, hvis den bekræfter, hvad flertallet af politikere vil. For det tredje - VISIONÆRT: De fire undtagelser gør Danmark til foregangsland for det mere fleksible og mindre centralistiske samarbejde, vi anser for nødvendigt i et EU med flere medlemslande. Vi mener efter en udvidelse af EU, at det er mere sandt end nogensinde, at EU må på en slankekur og bestemme mindre i forhold til de enkelte lande. Derfor skal alle have lov til undtagelser, så vi får gjort op med EU’s musketér-ånd (den om alle for en, en for alle - altså at alle medlemslande absolut skal være med i alt).


Til oversigten

Og hvad med Danmarks holdning til Euroen? Der blev jo stemt nej, men mener I på nogen måde dette valg virker afstødende på EU-fællesskabet?

Hvorfor skulle vort euro-nej dog på nogen måde virke afstødende? Vi er med vort nej fuldt ud lige så gode europæere som alle andre, og går fuldt ud lige så meget ind for samarbejde. Faktisk mener vi at vi med vores decentrale og demokratiske holdning er bedre europæere end de der vil have al magt i Europa samlet i EU.


Til oversigten

Hvad med forbeholdene for Danmark, mener I de burde ændres?

Nej. Vi kalder dem i øvrigt ikke forbehold, som ja-siden gør det - men undtagelser. Undtagelserne er i sig selv glimrende - men ja-partiernes tolkning af dem er under al kritik, og det er tolkningen af dem, der bør ændres, ikke selve undtagelserne.


Til oversigten

Diverse


Hvad er kravene for medlemskab i EU?

Dem kan man læse i Nice-traktatens artikel 6 stk. 1: Et kommende medlemsland skal ‘bygge på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder’.


Til oversigten

Hvad er forskellen på EU og EF, og hvorfor blev navnet ændret?

Det hed EF før 1993, hvor det blev lavet om til EU. EF betød Europæiske Fællesskaber og var blot et samarbejde om et fælles marked. EU betyder Europæisk Union og omfatter langt flere emner end lige de mest nødvendige emner.


Til oversigten

Hvorfor skal der være et EU?

Det er nødvendigt med internationalt samarbejde, fordi nogle problemer i dag ikke kan løses inden for hvert enkelt land. For eksempel er forurening af luft og vand ikke noget som stopper ved en grænse, og derfor må vi samarbejde med andre lande.


Til oversigten

Hvorfor har der været 4 forskellige traktater i stedet for en?

EU har efterhånden udviklet sig til en Union som blander sig i alt muligt mellem himmel og jord, fordi mange gerne vil gøre EU til en stat. Det er derfor, at den ene traktat efter den anden er blevet vedtaget. Alle traktaterne har udvidet EU’s magt og flyttet beslutninger fra demokratier til lukkede døre i Bruxelles.


Til oversigten

Hvad er problemet med landsbrugsstøtten og bør man gøre noget ved det?

Landbrugsstøtten er den største udgift i EU, hvor den lægger beslag på langt over 50 % af budgettet. Samtidig er den et protektionistisk tiltag, der gør det umuligt for bønder i ulandene at konkurrere med de europæiske bønder. Det er uanstændigt at fastholde de fattigste i den tredje verden i stor fattigdom, fordi vi gør vores egne bønder kunstigt konkurrencedygtige ved hjælp af kæmpe hjælpepakker. Landbrugsstøtten bør fjernes helt, hvilket vi også kæmper for i vores daglige virke i EU-parlamentet.


Til oversigten

Hvad går det såkaldte rejsecirkus ud på?

En uge i hver måned flytter hele EU-parlamentet fra Bruxelles til Strasbourg. Det er både alle parlamentsmedlemmerne, assistenterne, de ansatte og alle deres papirer og kontorartikler. Det koster over en milliard kroner om året og forurener utrolig meget. Der er ingen fornuftig grund til dette rejsecirkus, og flertallet i EU-parlamentet er også imod det. Desværre er det kun statslederne, der kan stoppe det og hidtil har især Frankrig kategorisk nægtet enhver ændring af den ordning. Det er helt absurd, at de europæiske befolkninger og miljøet skal betale for ét medlemslands forfængelighed.


Til oversigten

Hvad er jeres holdning til Irakkrigen? Ønsker I en EU-hær?

Vi er imod, at den krig foregår uden FN-mandat. Af samme grund er vi imod, at EU skal agere militær magt. En EU-hær vil, som den amerikanske eller britiske, blive opfattet som part, ikke som en neutral og upartisk indgriben. Vi er imod en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU, som vil blive sammen med f.eks. Frankrig, hvis udenrigspolitik kan beskyldes for nøjagtig det samme som man beskylder USA’s udenrigspolitik for; nemlig styret af olieinteresser, våbeneksport-interesser og andre egeninteresser. En fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU betyder at man ikke må tale med sin egen stemme, men kun støtte Unionens synspunkt. Hvis vi har en anden mening, må vi ikke sige den, af hensyn til Unionen. Hvem vil ikke helst have lov at sige sin egen mening? I verdenen er der meget brug for at mindre og fredelige lande også er på banen. Vi godkender slet ikke argumentet om at en stormagt skal passe sin egen baghave, f.eks. at det er EU som skal styre på Balkan, eller USA i Mellemamerika osv. Vi vil have styrket FN, og gerne med en egentlig udrykningsstyrke, som man kan sende af sted til kriser. Det ville sikre et fungerende verdenssamfund, og især at det er en neutral og upartisk styrke man sætter ind.


Til oversigten