VIDEOER FRA J.DK
Kalender
NYT FRA HANNE DAHL

Bestil her nyhedsbrevet om mit fokus i EU-Parlamentet.

HANNES BLOG

Abonnér her på tanker om stort og småt fra min hverdag i EU.

Blog med Hanne Dahl
7. juni - de store linjer er vigtige

7. juni - de store linjer er vigtige

Skrevet den 28/05 2009
Skrevet af: Hanne Dahl
Politiken

Debatindlæg af Hanne Dahl, bragt i Politiken 28.  maj 2009, kultur, side 11

Parlamentsvalget handler også om EU’s store spørgsmål - f. eks. om Lissabontraktaten.

DET ER NÆSTEN som en naturlov; tilsyneladende skal en dansk EU-valgkamp også være en ’ debat om debatten’. Ikke nok med at valgløfter og gensidige angreb flyver gennem luften. Der er også en debat om, hvad vi overhovedet bør diskutere. Og måske især, hvad nogle mener, vi ikke bør diskutere.
Her op til EU-valget er der eksempelvis en række partier og politikere, der ikke mener, at debatten også må handle om Lissabontraktat, euroen, eller EU i almindelighed.
Debatten skal derimod, hvis man spørger dem, kun handle om ’ konkret politik’. Ofte høres det, at det hele i virkeligheden gælder spørgsmålet om et Europa i enten ’ rødt’ eller ’ blåt’.



DERMED forsøger de at gøre parlamentsvalget til en afspejling af folketingsvalgene. Men kan de to ting nu også uden videre sammenlignes helt? Nej, det mener jeg faktisk ikke. For selv om der er en del paralleller, så er der også forskelle.

Ikke fordi valget ikke - også - handler om konkret politik. For det gør det naturligvis. Meget af den politik vi arbejder med, er uhyre konkret og vigtig. Lige fra mængden af giftstoffer i sutteflaskerne til reglerne for våbenhandel internt i unionen. Men at det er sådan, betyder bare ikke nødvendigvis, at det afgørende spørgsmål er, om vi sender et flertal af ’ røde’ eller ’ blå’ danske politikere til Bruxelles. For sagen er jo, at det ikke kun drejer sig om en klassisk dyst mellem højre og venstre i parlamentet, som nogle hævder. En del af kampene handler også om mere eller mindre EU; om hvorvidt EU overhovedet skal bestemme inden for et område eller ej - og hvordan det skal ske.

Det handler om, hvorvidt EU skal give de enkelte lande mulighed for at have højere standarder eller ej, ligesom det handler om at give plads til landenes forskellighed.
Hertil kommer, at mange store og afgørende beslutninger i EU ikke vedtages af den ene lejr alene, sådan som mange måske forventer. For i EU-parlamentet er det nemlig snarere reglen end undtagelsen, at de to største grupper forhandler sig frem til et kompromis, som de så sammen kan bære igennem. Det gælder, når det kommer til et af de vigtigste områder, parlamentet har indflydelse på: budgettet. Her ender det, der ellers om noget burde kunne drage skillelinjer, med et kompromis mellem ’ socialdemokrater’ og ’ konservative’. Det samme ses på en række spørgsmål om netop EU’s strukturer; fra Amsterdamtraktaten over euroen og til Lissabontraktaten; også her er ’ rød’ og ’ blå’ så rørende enige, at lilla synes at være den nye yndlingsfarve for mange. Heller ikke her går skillelinjerne altså mellem ’ rød’ og ’ blå - men helt andre steder. Og blandt andet derfor kan man ikke blot se på valget som en ny slags folketingsvalg; for det handler også om de store EU-perspektiver.

I JuniBevægelsen prøver vi at tage konsekvensen af, at det er, som det er. Så vi arbejder både konstruktivt med den konkrete lovgivning, såvel som med de helt store EU-linjer. Og der er vel ingen, der vil påstå, at de store linjer ikke også er vigtige?

Kommentar til indlæget:


Skriv din kommentar

Skriv kommentar

Skriv kommentar

Navn:
E-mail:
By:
Hjemmeside:

Skriv din kommentar:

Husk mine personlige oplysninger

Send mig en mail når andre skrive en kommentar

For at få profilbillede på din kommentar skal du oprette en bruger på gravatar.com og skrive din email.