VIDEOER FRA J.DK
Kalender
NYT FRA HANNE DAHL

Bestil her nyhedsbrevet om mit fokus i EU-Parlamentet.

HANNES BLOG

Abonnér her på tanker om stort og småt fra min hverdag i EU.

Blog med Hanne Dahl
Debat: Kampen fortsætter på godt og ondt

Debat: Kampen fortsætter på godt og ondt

Skrevet den 16/04 2009 Erik Bach

Med del-overskriften “Folkesocialisten der fik nok” har EU-parlamentskandidat Erik Bach dette indlæg i april-nummeret af Nødvendigt forum.



Da SFs hovedbestyrelse 3. Februar 2008 besluttede at sige ja til Lissabontraktaten og at ønske rets- og forsvarsforbeholdene ophævet, betød det for mig at se et endegyldigt brud med den EU-kritiske linie, der indtil da havde været en bærende del af partiets folkesocialisme. Derfor kunne jeg ikke gøre andet end at forlade partiet i protest. Ved de 2 foregående hovedbestyrelsesmøder havde jeg kæmpet imod Villy Søvndals ønske om at begrave EU-diskussionen. Selvom partiet i december 04 havde besluttet sig for et ja for Forfatningstraktaten ved en intern medlemsafstemning, mente jeg at det måtte lære af Servicedirektivkampen i 2005, Havnedirektivkampen senere og endeligt Vaxholmdommen i 2007 som viste at EU-systemet ikke respekterer vores skandinaviske arbejdsmarkedsmodel som baserer sig på en aftalemodel i stedet for en lovgivningsmodel. Dette blev afvist af Søvndal og et klart flertal i hovedbestyrelsen. SF havde dermed gjort tænkepausen efter nej-afstemningerne i Frankrig og Holland i 2005 til en tanketom pause, hvor man ikke ville lytte til den folkelige bekymring og skepsis, som markedsgørelsen skaber. Lissabontraktaten er ikke svaret på disse centrale problemer som EUs udvikling skaber.
Når der oveni det kan lægges ønsket om ikke at forsvare et centralt områder for det nationale demokrati som retsområdet, og en tro på at en EU-forsvarsstyrke ikke vil medføre en udvikling i retning af en mere egoistisk og småimperialistisk politik, så kunne jeg ikke se SF som en fortsat kritisk og oppositionel stemme. Udviklingen siden har bekræftet min antagelse om at SF efterhånden bliver vor tids socialdemokrater. Dermed har det svigtet sin historiske mission som partiet til venstre for Socialdemokratiet, som holdt det store arbejderparti på plads. I stedet er det lykkedes S og RV at trække SF ind mod midten. Og EU-politikken er det sted hvor det historiske skred er mest markant.

Siden har Folketinget ratificeret Lissabontraktaten uden at spørge det danske folk ved en folkeafstemning. Det politiske bedrageri blev udført af V,K, RV, Socialdemokraterne og SF. SF ønskede ganske vist en folkeafstemning, men ville ikke stille det som et ultimativt krav. Kun 3 SFere, Pernille Frahm, Eigil Andersen og Kristen Touborg stemte nej 24/4. De 3 nyvalgte medlemmer som havde været SFU-formænd de seneste 3 år, svigtede ved at stemme imod hvad de tidligere havde ment som ungdomspolitikere. Jesper Petersen og Nanna Westerby stemte ja og Astrid Krag undlod at stemme. Alle 3 lysende politiske håb som vil spille en fremtrædende rolle i SFs fremtid, og dog så principløse. Måske osse derfor venter der dem en stor fremtid. Unægteligt deprimerende.                                                                                                         
For mig at se har SF dermed spillet sig sine kort som den afgørende stemme i den danske EU-politik af hænde, for at blive regeringsdueligt i S og RVs optik.
Tilbage står Euroforbeholdet som SF endnu ikke har opgivet, men med Villy Søvndals udmelding i oktober om SFs krav til Euroen åbnes der for en forhandlingsløsning som SF kan præsentere som et kompromis. Det helt afgørende i den sammenhæng er at Villy Søvndal har opgivet Holger K. Nielsens argument fra afstemningskampagnen i år 2000, om at euroen vil være et væsentligt skridt i retning af forøget politisk integration og dermed Europas Forenede Stater. Dette argument har Søvndal valgt at se bort fra for at kunne sige ja til euroen, eller for i det mindste at kunne sige at man kan leve med at den bliver indført. Alt dette sker for at muliggøre regeringsdeltagelse, hvad det end må have af værdi når SF skal opgive en væsentlig del af sin politik for at gøre det muligt. Hør Pieter Raunwes analyse 30/10-08 i Orientering på dr.dk.

Imens der fortsat presses på for at ophæve forbeholdene foregår der et helt andet spil i resten af EU, nemlig det om Lissabontraktaten. Efter irernes nej prøver regeringscheferne at holde den afviste traktat i live. I Tyskland og i Danmark kører der nu retssager mod regeringerne for at stoppe ratifikationen. Selv er jeg med blandt de 25 sagsøgere der er imod Fogh og Per Stig Møller.

Under et besøg hos Die Linkes Faglige Udvalg hørte jeg partiets EU-ordfører, Dieter Dehm, tale om at kæmpe for det nationale uden at være nationalist, men tværtimod at være internationalist samtidig med.Han er i øvrigt en af sagsøgerne imod den tyske ratifikation. Tænk sig at være tysker, og have et socialistisk parti som er modstander af Lissabontraktaten, og som har en EU-ordfører som kan tænke så nuanceret i stedet for at være dansker med en venstrefløj hvor det største partis ordfører, Anne Grete Holmsgård, reelt fører en socialliberal ja-linie.
Selv har jeg tilsluttet mig Junibevægelsen som jeg stiller op for til EU-parlamentsvalget. Mange af jer der læser dette er sikkert Folkebevægelsesstøtter. Det helt afgørende er at vi samarbejder og skaber en stærk front imod Lissabon og hele den politiske elite bag den. Derfor er valgforbundet mellem vores 2 bevægelser meget vigtig. Efter valget til EU-parlamentet kommer der sikkert en folkeafstemning hvor vi igen skal kæmpe fra hus til hus om hver en stemme.
På den nationale politiske kampplads ser det imidlertid ikke så godt ud. De EU-begejstrerede kontroller de politiske partier fra K til SF.Selv har jeg taget initiativ til et nyt parti, Folkesocialistisk Alternativ. Vi er en mindre flok folkesocialister, men desværre er mange med samme holdning som mig blevet hos Villy, der jo nærmest kan gå på vandet i øjeblikket. Men kampen fortsætter, og måske vil bedraget og det politiske udsalg afsløres.
Uanset at det ser svært ud i øjeblikket, er det eneste at gøre, at fortsætte kampen.

Kommentar til indlæget:

Der er ingen kommentar endnu, vær den første til at skrive din mening!

Skriv din kommentar

Skriv kommentar

Skriv kommentar

Navn:
E-mail:
By:
Hjemmeside:

Skriv din kommentar:

Husk mine personlige oplysninger

Send mig en mail når andre skrive en kommentar

For at få profilbillede på din kommentar skal du oprette en bruger på gravatar.com og skrive din email.