VIDEOER FRA J.DK
Kalender
NYT FRA HANNE DAHL

Bestil her nyhedsbrevet om mit fokus i EU-Parlamentet.

HANNES BLOG

Abonnér her på tanker om stort og småt fra min hverdag i EU.

Blog med Hanne Dahl
EU skal være langt mere demokratisk end i dag

EU skal være langt mere demokratisk end i dag

Skrevet den 28/05 2009
Skrevet af: Hanne Dahl
Jydske Vestkysten

Debatindlæg af Hanne Dahl i JydskeVestkysten 28.  maj 2009

Når vi den 7. juni skal til stemmeurnerne og sætte kryds ved dem, der skal repræsentere os i EU de næste fem år, er der flere ting at tænke over. Ikke mindst, hvad det er for et signal, man vil sende med sit kryds og hvilken politik man vil støtte.
Selv om mange påstår, at det handler om valget mellem »rød« eller »blå« så handler det også om noget helt andet: Nemlig mere eller mindre EU. Samt om, hvorvidt det skal være et EU, der giver mening, eller et EU, der blot sættes til alt.



For JuniBevægelsen står det klart, at valget handler om to ting: Både det konkrete og det overordnede. For på den ene side handler valget naturligvis om det meget konkrete arbejde i Europa-Parlamentet, men på den anden side, så handler det også i høj grad om den lidt mere overordnede tilgang til EU.
* Når det gælder det konkrete arbejde i Parlamentet, så arbejder vi i JuniBevægelsen altid for mest muligt beskyttelse af borgerne. Og for at de enkelte lande skal kunne have endnu bedre regler, hvis de ønsker det.
Det er hård kamp, men også en kamp, der kan vindes; for vi har nemlig hevet sejre hjem på dette område.
Samtidig arbejder vi også for, at EU ikke partout skal beskæftige sig med alt. Man bør altid stoppe op, og spørge: Er EU nu også de rigtige til at løse dette problem? For det er jo langt fra alting, der bedst løses i Bruxelles.
* På det overordnede plan, der kæmper vi for at få ændret ved EU. Vi mener, at man i stedet for at overføre mere magt til Unionen, hellere skal fokusere på at få løst de mange problemer, der allerede er. Vi mener, at der skal mere demokrati til, at EU skal lytte, når der er kritik og at der skal være plads til landenes forskellighed.
I JuniBevægelsen står vi desuden i modsætning til de fleste af de andre partier for en klar linje, når det kommer til EU-forbeholdene. Vi mener nemlig, at de skal bevares, og at Danmark eksempelvis ikke skal skifte kronen ud med euroen.
I modsætning til Folketingets partier, så ændrer vi heller ikke politik, bare fordi vi i horisonten måske kan øjne nogle ministerposter.
Sagen er nemlig, at vi i JuniBevægelsen »kun« beskæftiger os med EU. Det betyder, at vi ikke blander os i hjemlige slagsmål om cykelstier og busruter. Til gengæld ved vi frygtelig meget om EU; og vi har stærke holdninger. Holdninger, vi tør stå ved.
* Min personlige ambition er at få hevet EU i den rigtige retning. Jeg vil gerne have et EU, der kan bruges til noget, som beskæftiger sig med de problemer, der rent faktisk er grænseoverskridende og et EU, der også tager hensyn til andet end markedet. Og så vil jeg ikke mindst have et EU, der er langt mere demokratisk for EU er ganske enkelt for vigtigt til at være så håbløst udemokratisk som det er i dag.

Kommentar til indlæget:

Der er ingen kommentar endnu, vær den første til at skrive din mening!

Skriv din kommentar

Skriv kommentar

Skriv kommentar

Navn:
E-mail:
By:
Hjemmeside:

Skriv din kommentar:

Husk mine personlige oplysninger

Send mig en mail når andre skrive en kommentar

For at få profilbillede på din kommentar skal du oprette en bruger på gravatar.com og skrive din email.