VIDEOER FRA J.DK
Kalender
NYT FRA HANNE DAHL

Bestil her nyhedsbrevet om mit fokus i EU-Parlamentet.

HANNES BLOG

Abonnér her på tanker om stort og småt fra min hverdag i EU.

Blog med Hanne Dahl
Historien

Historien

JuniBevægelsen så dagens lys den 23. august 1992. Det var få måneder efter den historiske folkeafstemning den 2. juni, hvor Maastricht-traktaten blev forkastet af et lille flertal af vælgerne.

Junibevægelsen blev stiftet for at holde politikerne fast på nej"et til Unionen, og dermed repræsentere de danskere, der havde stemt nej til Unionen, uanset om de havde stemt ja eller nej ved de tidligere folkeafstemninger om EF-medlemskabet i 1972 og om Det Indre Marked (“Pakken”) i 1986.

Stifterne af JuniBevægelsen var forenede om modstanden mod den stærke overførsel af kompetence fra nationalstaterne til EU, som Maastricht-traktaten var udtryk for.


image
Fra JuniBevægelsens stiftende møde den 23. august 1992 i Fællessalen. Niels I. Meyer er på talerstolen.


Nye kræfter såvel som veteraner stod bag stiftelsen af JuniBevægelsen. Bevægelsen forenede dels folk fra Folkebevægelsen, som ønskede en bredere platform, bl.a. medlemmerne af EF/EU-parlamentet Jens-Peter Bonde, Ulla Sandbæk og Birgit Bjørnvig. Dels folk fra organisationen “Danmark 92”, med bl.a. Drude Dahlerup og Niels I.Meyer.

Danmark 92, der igen havde rødder tilbage til organisationen Århus 89, senere Århus 92, var en bredt sammensat organisation, som blev stiftet d. 1. december 1991 et halvt år før folkeafstemningen om Maastricht-traktaten. Danmark 92 havde den ene formål at arbejde for et nej til Maastricht og havde på forhånd besluttet at nedlægge sig selv efter folkeafstemingen. Denne beslutning blev overholdt.

Det blev imidlertid hurtigt klart, at ja-siden ikke ville respektere nej"et. Regeringen gik endda så vidt at opfordre de andre EU-lande til blot at gå videre med ratificering af Maastricht-traktaten. Derfor blev der hurtigt brug for at fastholde en bred organisering mod Unionen. Det førte til stiftelsen af JuniBevægelsen.

Den første og vigtigste opgave
Den vigtigste opgave for JuniBevægelsen i efteråret 1992 var at forhindre EU-tilhængerne i Folketinget i at skaffe bred opbakning om et såkaldt “nationalt kompromis”, der kunne få befolkningen til at acceptere Maastricht-traktaten ved en ny folkeafstemning. Her spillede SF en afgørende rolle, men desværre lykkedes det ikke at overbevise SF´erne om det uholdbare i det nationale kompromis.

Resultatet blev som bekendt, at et flertal ved folkeafstemningen sagde ja til Maastricht-traktaten med Edinburgh-forbeholdene ved “omafstemningen” den 18. maj 1993.

JuniBevægelsen går ikke imod Edinburgh-forbeholdene, men vi har altid understreget, at de langt fra er tilstrækkelige. Desuden er JuniBevægelsen ikke tilfreds med en ”lille dansk undtagelse” men ønsker frihed til fleksible samarbejdsformer for alle nationer i Europa.

JuniBevægelsen som nødvendigt alternativ
Dannelsen af JuniBevægelsen indebar et udvidet grundlag for unionsmodstanden, som bl.a. kunne tiltrække mennesker, som ikke gik ind for en total udmeldelse af unionen. I EU-parlamentet skulle JuniBevægelsens repræsentanter arbejde for danske mærkesager og forsøge at rulle unionen tilbage. Desuden skulle man arbejde for en alternativ udvikling i hele Europa med hovedvægten på mellemstatslige aftaler mellem selvstændige nationale demokratier.

Unionsmodstanden blev gjort international.

JuniBevægelsen fra idé til slagkraftig organisation
Inden valget til EU-parlamentet i foråret 1994 fik JuniBevægelsen indsamlet de nødvendige 60.000 underskrifter, så bevægelsen var opstillingsberettiget.JuniBevægelsen fik et flot valgresultat, og Jens-Peter Bonde og Ulla Sandbæk blev valgt på liste J. Det tredje mandat var tæt på, og JuniBevægelsen fik næsten lige så mange stemmer som Socialdemokratiet (JB: 15.2% og SD:15,8%). På halvandet år var JuniBevægelsen vokset fra en ide til en slagkraftig organisation med eget landssekretariat, landskendte talspersoner og to erfarne repræsentanter i EU-parlamentet.




Læs speciale fra Århus Universitet om JuniBevægelsen
JuniBevægelsens baggrund og historie kan også studeres i et afsluttende speciale ved Institut for Historie på Århus Universitet.
Specialet er skrevet af Søren Sander Rasmussen og beskriver baggrunden for JuniBevægelsens stiftelse i 1992, samt bevægelsens politiske udvikling op igennem 1990´erne.
Specialets titel er JuniBevægelsen - den pragmatiske unionsmodstands udvikling i med- og modspil til folketingspartierne, pressen og modstandermiljøet.